UNIK[A]SMYKKER
Anette Buchard
Her kan du træffe mig/se/købe mine smykker:
28.+29. august og 1.+4.+5. september. Fussingø Slot. D.4. dog ikke personligt
3.+4. september Toldbodsmarkedet, Tolbods Plads, Aalborg
Oktober/november: Galleri Dørflinger, Randers
1.søndag i advent: Roskilde Sejlklub
Hele december DOK#1 julehytterne, Gammel Torv, Aalborg
12.-21. december Ridehuset i Århus
Jeg er selvlært smykkemager og har arbejdet med især sølv siden 1992. Jeg lader mig inspirere af mange ting i min hverdag. Især har jeg brugt arkitektur som inspiration, hvilket afspejler sig i min forkærlighed for firkanter, som jeg synes man kan variere i det uendelige. Ord kan også tjene som inspiration, fx ”kryds”, som ses i de små krydser, som kan bruges enten som pins på tøjet eller som ørestikker. Det sidste jeg har arbejdet med er ”smykker i bevægelse” som har givet sig udtryk i nogle ringe, hvor der er to ringe i hinanden, og hvor den ene kan bevæge sig.
Jeg kan bedst lide at arbejde med enkle udtryk og at tage udgangspunkt i materialets naturlige form, fx ravsmykkerne, hvor ravet blot er poleret lidt op, men ellers ikke forarbejdet. Halskæden, som jeg kalder ”Slette Strand” består af sten, som er formet af havet – jeg har blot samlet dem, boret et hul, sorteret dem lidt og lavet en lås. Jeg synes næsten ikke, at jeg kan finde smukkere materialer.
De fleste af låsene holdes sammen med magneter, og jeg har taget det som en udfordring at bruge dem i stedet for s-låse, kroge og karabiner. Det giver mulighed for at låsen i sig selv er smykket.
Hovedparten af mine smykker er unika, især brocherne, så hvis du vil have noget helt for dig selv, har du mulighed for det. Har du selv en god ide, er du velkommen til at henvende dig, så kan vi snakke om det.
Alle smykker er stemplet med navn og lødighed.
God fornøjelse med at gå på opdagelse.
Du er altid velkommen til at henvende dig, hvis du er interesseret i at købe et smykke.
Skriv til
buchard@stofanet.dk
Ring for aftale
98127187/22279007
Anette Buchard
Svanehøj 4
9000 Aalborg